10 praktiske råd, som gør det nemmere for dig at føle dig mæt hver dag uden trang til at overspise:

• Vælg fødevarer med et rimeligt fiberindhold til både mellem- og hovedmåltider
• Inkluder gode proteinkilder i hvert måltid (æg, kød, fisk)
• Spis langsomt og tyg maden godt. Hold pauser mens du spiser, så du kan nå at registrere hvornår du ikke er sulten mere.
• Stop med at spise inden du er propmæt. Mæthedssignalerne kan være lidt bagefter og du vil opdage at du faktisk ikke er sulten, selv om du kunne have spist mere.
• Drik ikke dine kalorier. Kalorierne i drikkevarer mætter uforholdsmæssigt lidt sammenlignet med faste fødevarer.
• Giv dig selv begrænsede valgmuligheder. En slags ost og 10 slags grøntsager - ikke omvendt.
• Brug en mindre tallerken og hæld mindre op ad gangen. Du kan altid tage mere, hvis du er mere sulten.
• Undgå at blive hundesulten. Hvis maven først knurrer og blodsukkeret er i bund, bliver din sult sendt af sted som en ustoppelig lavine.
• Spis små mellemmåltider der mætter.
• Vælg fødevarer med et højt vandindhold, som f.eks. grøntsager og frugt.

Du behøver ikke at følge alle strategierne ved hvert måltid. F.eks. vil du tit vælge et mellemmåltid ikke skal mætte på grund af fylde, men ud fra nogle af de andre ting. En håndfuld nødder indeholder protein, fibre, tyggearbejde og smag. De giver også en langsom påvirkning af blodsukkeret. Du føler dig selvfølgelig ikke propmæt efter sådan en håndfuld, men den fjerner sult.

Tine Hoffmann Klinisk Diætist

Siunnersuutit qulit ilinnut ullut tamaasa qaarsilasutut misiginissarnut nererujussuanngikkaluartit.

• Nerisassat toqqakkit fiber-imik akoqarluartut uani tamussernermi aamma pingaarnertut nerinerni
• Nerisarnut akuutittakkit protein imaqarluartut soorlu manniit, neqit aalisakkallu
• Arriitsumik tamualluarlutillu nerigit. Nerinerni uninngallatsiartarit, taamaasillutit qaqugu qaarsilanerlutik malugisinnaassagakku.
• Nerinerit unitsiguk qaalerpallaartinnak. Qaarsilanermut misigineq kingusinnerusinnaavoq, malugisinnaassavat perlilerunnaarlutit naak suli nerisinnaangaluarlutit.
• Nukissamik pissarsiarisartakkatit imernerminngaannersinnagit. Nukissaq imernerminngaanneersoq annikinneerarsuarmik qaalilersitsisarpoq nerisassaninngarniit.
• Nerisassanut assigiinngitsunut periarfissatit millisakkit. Soorlu immussuaq ataaseq naatitallu qulit, akerlianiunngitsoq.
• Puugutaasaq mikisoq atoruk nerisassanillu annikinnerusumik niusigit, perlileruit ilasuaannarsinnaavatit.
• Perliligaatsiarnissaq pinarveersaartsiguk, naat nipiliulerpat nukissamillu amingaateqaleruit, perlilerujussualeruit unitsitassaajunnaaqinaaq.
• Nerinissap avataatigut annikitsumik qaalernartumik nerisarit.
• Nerisassat imermik annertuumik akullit toqqakkit soorlu naatitat.

Siunnersuutigineqartut qulit tamaasa nerinermi maleqqissaartariaqanngilatit, soorlu assersuutigalugu nerisassat annikitsut annertussusaat aallaaviulluni qaasilatitsissanngillat, kisiannili qaarsilanissamut naammassinnissinnaasut allat atorlugit pissalluni. Qaqqortarissat assammiissinnaasut assigiinngitsunik pitsaasunik akoqarput tamasariaqarluarlutillu mamartuupput. Timilu nukissaanik arriitsumik pilersortarlugu, soorunalimi qaalilernavianngilatit taamatut tamussilaarninni kisianni perlilerneq piissavaa.

Tine Hoffmann Klinisk Diætist